Indskrivning

Takster

Lyngbakken skal være et tilbud for alle. Vi har derfor valgt, at en institutionsplads i Lyngbakken, koster det samme som i de kommunale tilbud. 


I kan skrive jeres barn op til start i Lyngbakken ved at udfylde formularen til højre. I er altid velkomne til at ringe og aftale et eller flere besøg hos os - også før barnet er født.


Pris inkl. mad per måned

  • Vuggestue (0-3 år): 3.929,-
  • Børnehave (3+ år): 2.379,-

Prisen er baseret på Roskilde Kommunes takster og det tilskud Roskilde Kommune yder til institutionspladsen. Tilskuddet er forskelligt fra kommune til kommune. 


Prisen er inkluderet fem måltider om dagen. Madordningen er vedtaget af forældregruppen og vi er glade for, at kunne tilbyde sund og varieret kost til børnene. 


Søskenderabat

Du får automatisk søskenderabat, hvis du har mere end et barn i Lyngbakken. Søskenderabat på 50% gælder den/de billigste plads. 

Eksempel:

Har man fx to børn i institutionen, et i vuggestue og et i børnehave, er prisen inkl. mad som følger: vuggestuebarn 3.929 og børnehavebarn (50%) 1.189,5,-


Prioriteringsliste

I Lyngbakken vægter vi højt, at søskende kan få lov at starte i samme institution. Vi har derfor søskendegaranti - det vil sige at der altid er plads til at modtage kommende søskende, så børnene går i samme institution.


Da vi er så privillegerede at have en lang venteliste, kan man først forvente at få besked om plads i Børnehuset Lyngbakken halvanden måned før ønskede opstart. 


Eksempel:

Ønsker man plads per 1. maj, får man besked via e-mail senest 15. marts om pladsen er din.


Vi håber på at kunne tilbyde alle plads. Skulle dette ikke være tilfældet og vi ikke kan tilbyde plads til datoen for jeres opstartsønske, vil I beholde pladsen på ventelisten. Derved opbygger i fortsat encinitet hos Børnehuset Lyngbakken og bliver kontaktet så snart der er plads til jeres barn. 


Ønsker I at opsige dit barns plads, er der her to måneders varsel.

Det vil sige, ønsker I for eksempel at opsige pladsen pr. 1. januar, skal I varsle dette skriftigt via mail til bhlyngbakken@bhlyngbakken.dk senest d. 1. november.

Ved overgang til SFO vil opsigelsen ske helt automatisk.


Skriv dit barn op her

 
Vuggestue
Børnehave